LOVE OG VEDTÆGTER FOR
DRAGSHOLM RIFFELKLUB

Print

LOVE OG VEDTÆGTER
Revideret i 4. udgave
 

§ I

NAVN OG HJEMSTED:

 
  1. Klubbens navn er: DRAGSHOLM RIFFELKLUB. (Fremover benævnt DR)
  2. Klubbens hjemsted er: ODSHERRED KOMMUNE.
§ II
FORHOLDET TIL DANMARKS JÆGERFORBUND  
  1. Klubben  er tilsluttet Danmarks Jægerforbunds hvis vedtægter er bindende for foreningen.
  2. Danmarks Jægerforbund hæfter ikke for klubbens forpligtelser.
§ III
FORMÅL OG OPGAVER:
  1. Klubbens formål er at samle og dygtiggøre alle riffelinteresserede inden for foreningens område. Fremme og støtte interessen for træning, jagtskydning, mærkeskydning, konkurrence skydning samt at fremme kammeratskabet skytterne imellem i overensstemmelse med Danmarks Jægerforbunds formål, som dette er angivet i vedtægterne for Danmarks Jægerforbund, § 2.
  2. Desuden skal klubben skal ad åre arbejde for, såfremt økonomi og godkendelse muliggør det, at fremme anlæggelse af egen riffelbane eller tilslutning til en eventuel omegnsbane, for en kreds af klubber og foreninger. Indtil da, at sørge for bedst mulige træningsfaciliteter for medlemmerne.
  3. Sørge for hele tiden at have uddannede instruktører til hjælp for medlemmerne.
§ IV
OPTAGELSE I KLUBBEN:
  1. Klubben kan som medlem optage enhver uberygtet person.
§ V
OPHØR :
  1. Udmeldelse af klubben skal ske med mindst en måneds skriftligt varsel til udgangen af December måned.
  2. Klubben kan slette et medlem, som er restance med kontingent, efter nærmere af bestyrelsen fastsatte regler.
  3. Bestyrelsen kan ekskludere et medlem af foreningen, der i væsentlig grad har optrådt eller handlet til skade for foreningen.
  4. Eksklusion skal dog for at få endelig gyldighed, godkendes på førstkommende generalforsamling. Eksklusion kræver, at 2/3 af medlemmerne stemmer herfor. Såfremt forslag om eksklusion ikke opnår et sådant flertal, kan eksklusionen vedtages på en ekstraordinær generalforsamling, såfremt 2/3 af de, der er fremmødt stemmer herfor.
  5. Eksklusion af Danmarks Jægerforbund kan ske i overensstemmelse med
    Danmarks Jægerforbunds vedtægter § 30.
  6. Medlemsskabets ophør medfører ikke krav på andel i foreningens formue. 
§ VI
KONTINGENT OG HÆFTELSE:
  1. Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen, fastsat årligt kontingent. 
  2. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kontingentreduktion for husstands- ungdoms- og senior medlemmer samt for ekstraordinære medlemmer og i øvrigt træffe nærmere bestemmelse om forfald mv
  3. Medlemmerne hæfter ikke for foreningens forpligtelser.
§ VII
ORDINÆR GENERALFORSAMLING:
  1. Generalforsamlingen er den højeste myndighed i alle foreningens anliggender.
  2. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i Februar måned. Forslag der ønskes optaget på dagsordenen, skal være foreningen i hænde senest 3 uger før generalforsamlingens afholdelse.
  3. Indkaldelse af den ordinære generalforsamling med angivelse af dagsorden og indkomne forslag, skal ske i Jægerforbundets medlemsblad, ved skriftlig indkaldelse til medlemmer eller i aktivitets- og arrangementskalenderen på Jægerforbundets hjemmeside med mindst 2 ugers varsel. 
  4. Dagsordenen skal omfatte følgende punkter:
  5. I. Valg af dirigent, stemmetællere og referant.
  6. II. Aflæggelse af beretning om klubbens virke siden sidste generalforsamling.
  7. III. Fremlæggelse af det, af revisoren gennemgåede årsregnskab til godkendelse.
  8. IV. Indkomne forslag.
  9. V. Valg af formand (vælges for 2 år).
  10. VI. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer (vælges for 2 år).
  11. VII. Valg af 1 revisorer (vælges for 1 år).
  12. VIII. Valg af skydeudvalg (vælges for 1 år).
  13. IX. Valg af 1 suppleant til bestyrelsen.
  14. X. Fastsættelse af næste års kontingent.
  15. XI. Fastsættelse af indskud fra fremmede skytter ved deltagelse under træning.
  16. XII. Eventuelt
§ VIII
EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING:
  1. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes af bestyrelsen, når denne finder det påkrævet, eller når mindst 10 medlemmer skriftligt, overfor bestyrelsen begærer dette med angivelse af hvilke sager der ønskes behandlet. Efter en skriftlig begæring er fremsat overfor bestyrelsen, skal bestyrelsen lade afholde ekstraordinær generalforsamling senest 3 uger herefter. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling med angivelse af dagsorden, skal ske skriftligt til medlemmerne med mindst 1 uges varsel.
§ IX
AFSTEMNING:
  1. General forsamlingen er beslutningsdygtig, uanset antallet af fremmødte medlemmer.
  2. Hvert medlem har 1 stemme.
  3. Afstemning sker skriftligt, hvis dirigenten bestemmer dette, eller hvis  mindst 3 medlemmer begærer skriftlig afstemning.
  4. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
  5. Beslutninger vedtages ved simpelt absolut flertal, med mindre andet fremgår af disse vedtægter.
  6. Ændringer af disse vedtægter kan alene vedtages, når mindst 2/3 af samtlige tilstedeværende medlemmer stemmer derfor.
§ X
BESTYRELSE:
  1. Bestyrelsen der vælges af og blandt medlemmerne,  har den overordnede ledelse af klubben.
  2. Bestyrelsen består af 4 medlemmer samt en formand, i alt 5, alle med riffeltilladelse.
  3. Genvalg kan finde sted.
  4. Bestyrelsen holder møde efter behov, når formanden eller 2 af 5 medlemmer af bestyrelsen begærer det.
  5. Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.
  6. Hvert medlem i bestyrelsen har 1 stemme.
  7. Beslutninger vedtages ved simpelt absolut flertal. 
§ XI
TEGNINGSRET:
  1. Klubben tegnes af bestyrelsen i forening eller af formanden i forening med et andet bestyrelsesmedlem
  2. Meddelelse af fuldmagt til foreningens løbende dispositioner kan gives til kasseren.
§ XII
FORMUE OG REGNSKABSÅR:
  1. Foreningens formue skal anbringes i et anerkendt pengeinstitut eller i sikre værdier, for tiden Dragsholm Sparekasse, hvor foreningen har en NEM-konto 0537 8005607214 og er tilmeldt med CVR nr. 29984573, det sidste skal bekræftes hvert år.
  2. Regnskabsåret er kalenderåret. 
§ XIII
REVISOREN:
  1. Revisoren , der vælges af  og blandt medlemmerne, jf. § 7 stk. 7, gennemgår regnskabet og anfører evt. bemærkninger på dette. Revisoren har endvidere til opgave løbende at påse, at foreningen administreres hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med de fastsatte retningslinjer. 
  2. Revisorerne kan foretage uanmeldt kasseeftersyn.
  3. Medlemmer af bestyrelsen kan ikke vælges som revisorer.
§ XIV
SAMMENSLUTNING:
  1. Generalforsamlingen  kan med mindst 2/3 af samtlige tilstedeværende medlemmers stemmer vedtage, at foreningen sammenlægges med andre jagtforeninger under Jægerforbundet, således at foreningens aktiver og passiver overtages af den fortsættende fælles lokalforening.
§ XV
OPLØSNING:
  1. Generalforsamlingen kan, med mindst 3/4 af samtlige tilstedeværende medlemmers stemmer på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger, der afholdes mindst 1 og højst 2 måneders mellemrum, vedtage klubbens opløsning.
  2. Ved en forenings ophør- bortset fra ved sammenslutning med andre foreninger- kan foreningens formue, efter alle forpligtelser er opfyldt, overdrages til jagtlige og/eller naturbevarende formål i den opløste forenings kommune. Ved opløsning skal formuen gå til skovrejsning i Odsherred.
  3. Såfremt der ikke er fastsat et formål i foreningens vedtægter § 15 stk. 2, forvaltes formuen af Jægerforbundet i indtil fem år. Stiftes en ny jagtforening under Jægerforbundet i foreningens område inden for fem års perioden, overføres den forvaltede formue til den nye jagtforening. I modsat fald tilfalder formuen efter femårs periodens udløb Jægerforbundet, som skal anvende den til naturbevarende formål i den opløste forenings kommune. 
§ XVI
IKRAFTTRÆDEN:
  1. Ovenstående vedtægter er godkendt af generalforsamlingen den 22/02-2024. Vedtægterne træder i kraft når de er godkendt af Danmarks jægerforbund.
 
 

Godkendt af Danmarks jægerforbund 23/02-2024